Nyt fra...

Skt. Hans Kirke og skolen

Kære elever og forældre
 
I årsskriftet har vi forsøgt at beskrive naboskabet med Skt. Hans Kirke. I den sammenhæng har vi skrevet, at kirken tilhører Indre Mission. Kirken ved pastor Peter Jacobsen oplyser, at dette ikke er korrekt - kirkens menighed er bredt sammensat af forskellige kristne grupperinger og har et udstrakt samarbejde med de andre kirker i Skt. Knuds Provsti.
 
Jeg skal beklage fejlen.
 
Substansen - at Marie Jørgensens Skole ikke har et specifikt kirkeligt tilhør og derfor ikke nødvendigvis deler anskuelse med Skt. Hans Kirke (eller med andre kirker for den sags skyld) og heller ikke har andel i beslutningerne om børnenes konfirmation - er fortsat gældende.
 
Poul Knudsen

25-06-2018 PK